Backpack Builders
Sjov underholdning til før- eller efter middagen
I spillet BACKPACK BUILDERS har man det sjovt, samtidigt med man gør noget godt for andre.
Deltagerne bliver ved start opdelt i hold, og får udleveret et antal tomme rygsække. Målet er at få fyldt så mange rygsække som muligt med tæpper, drikkedunke, madkasser, spil, bolde, tegnegrej og meget andet - inden for den tid der er til rådighed.
Alle færdige rygsække, der ved tidens udløb er færdige, gives efterfølgende til velgørenhed og til børn der befinder sig i en vanskelig situation. Holdene kan vælge mellem en række faste modtagere eller vælge deres helt egen gode sag.
Vi medbringer en lille butik, hvor holdene undervejs i spillet kan handle til rygsækkene. I butikken betales med point - og pointene kan optjenes på flere forskellige måder gennem spillet. F.eks. skal holdene konkurrere i en række sjove teambuildingsopgaver - og der er mulighed for at tjene ekstra point ved at lave gode gerninger.
Ingenting er bestemt på forhånd! Kun at der bliver fart på og I bliver underholdt til fulde - samtidigt med I oplever den positive stemning af, at I alle arbejder på at gøre noget godt for andre.
Spillet og opgaverne er tilrettelagt, så man kan have sit almindelige tøj på, og spillet er derfor velegnet som underholdning før eller efter en middag, som afbræk i et møde eller lignende.